Laserbehandling af grøn stær med SLT-laser (selektiv laser trabekuloplastik) kan fortages for at sænke trykket i øjet. Behandlingen er et alternativ til øjendråber og anbefales i mange tilfælde som første behandling ved mild grøn stær eller ved forhøjet tryk i øjet hos personer i risiko for at udvikle grøn stær.
SLT kan også anvendes som supplement til allerede igangsat behandling med øjendråber.
Formålet med SLT-laserbehandlingen er at sænke øjentrykket så mængden af øjendråber kan nedsættes eller helt undværes. Dette kan være en fordel da langvarig behandling med øjendråber kan være forbundet med bivirkninger som rødme og øjenirritation.
Tilfredsstillende tryksænkning opnås hos ca. 50%. Effekten af behandlingen varer normalt 2-5 år, og kan gentages ved behov.
SLT-laserbehandling udføres i Øresund Øjenklinik, og er en del af tilbuddet i den offentlige sygesikring.